×
Tchibo bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige shoppingoplevelse. Når du besøger vores website, accepterer du brugen af cookies. Få mere at vide
Luk
Lys ristning

In lige nu: Blonde bønner

Prøv at lukke øjnene et øjeblik og forestil dig en ristet kaffebønne: Hvilken brun farve har kaffebønnen? Sandsynligvis ret mørk. Det er jo det, man kender og normalt ser. Men vidste du, at der også findes blonde bønner? Disse bønner er resultatet, når kaffen er lysristet, og bønnerne adskiller sig således ikke kun på grund af fremstillingen, men også smagsmæssigt, fra den mørkristede kaffe.
I Skandinavien og i USA har man allerede i længere tid set tendensen til at riste kaffebønnerne lysere. Og også i Tyskland stiger de blonde bønners popularitet. Samtidig bliver kaffe som naturprodukt i det hele taget stadig mere populær. Men nu tager vi det lige fra begyndelsen - fra ristningen i almindelighed til den lyse ristning og aromahjulet.

Hvad sker der egentlig, når kaffe ristes?

Når kaffebønnerne ristes, afgør kun få sekunder det smagsmæssige resultat. Generelt opvarmes kaffebønnerne under ristningen i tør tilstand. Herved ændrer de ikke kun smag og farve, der fjernes også fugt fra bønnerne. I den forbindelse dannes der bitterstoffer og ristet aroma. Under ristningen gælder det altså: Jo længere kaffebønnerne ristes, jo mørkere bliver de, og jo mere syre opbygges der i dem. Samtidig ændres bønnernes hårdhed fra elastisk til hård. Det gør også, at de er nemmere at male.
Lysristet

Hvordan foregår den lyse ristning?

Den lyse ristning betegnes på grund af farven også som kanelristning eller bleg ristning.

Når kaffebønnernes opvarmes, opvarmes også det vand, de indeholder. Vandet ændrer form fra væske til luft. Derved forstørres kaffebønnen, indtil den brister med et hørbart knæk, kaldet "first crack”. I forbindelse med lysristede bønner ender ristningen allerede efter dette første ”crack”, da bønnerne efterfølgende mister stadig mere fugtighed.

Ved den mørke ristning bliver kaffebønnerne ristet i længere tid - nemlig indtil det for anden gang giver et knæk kaldet "second crack". Derfor bliver bønnerne ikke blot mørkere og får den farve, man normalt forbinder med kaffebønner, men de får også flere aromastoffer.

Hvordan smager den lysristede kaffe egentlig?

De lysristede kaffebønner er gyldenbrune efter første knæk og indeholder fine frugtagtige aromastoffer. Brygget som filterkaffe har kaffen en let og mild frugtagtig smag, da de ristede aromastoffer ved den lyse ristning træder i baggrunden og kaffebærrenes naturlige aroma fremhæves.

Det vil sige, at jo lysere bønnerne ristes, jo højere er syreindholdet i kaffen - for den klassiske kaffeelsker er det en helt nyt smagsoplevelse.
Tilhængerne af bevægelsen "Third Wave of Coffee" har det ligesom vinkendere. De sværger til denne aromatiske mangfoldighed inden for kaffe. I den forbindelse lægger de stor vægt på udvalget af bønner, ristningen og tilberedningen. Netop blandt tilhængerne af "Third Wave of Coffee” er denne mere frugtagtige ristning meget populær.

Derfor er det dejligt at Tchibo med Blonde Roast tilbyder en lysristet filterkaffe. Til Blonde Roast anvender Tchibo udelukkende bønner fra Colombia og Østafrika, der stammer fra kaffefarme certificeret af Rainforest Alliance. De ristes skånsomt og ved lav temperatur i tromleristere og får derved en blid og mild frugtagtig smag med et strejf af sødme.
Lysristet
Aromahjul for kaffe




Kaffesmagernes aromahjul er lige så alsidigt som vinsmagernes.

Generelt smager rå kaffe - bortset fra nogle lette vegetabilske nuancer - faktisk ikke af noget. Kaffens aromastoffer dannes først under ristningen, hvor kaffen får sin typiske smag og duft.

Værd at vide:

Mens vin er sammensat af ca. 400 forskellige aromaer, indeholder ristet kaffe 800 til 1000 aromaer, det vil sige mere end dobbelt så mange aromabestanddele som vin. Det er det, der gør det så spændende at opdage de forskellige aromaer i kaffe. Det er her de lyse ristninger udgør en ny smagsdimension, som man kan opdage under ristningen, brygningen og frem for alt, når man drikker kaffen. Bevar nysgerrigheden og prøv flere nye smagsvariationer.

Skønne øjeblikke kan filtreres

Tilberedning af lysristet kaffe

Hvordan tilbereder man bedst den lysristede kaffe?

Særligt velegnet til tilberedning af Blonde Roast er et porcelænsfilter til manuel brygning, men den kan også brygges i en filterkaffemaskine eller i en stempelkande. For at opnå en uforfalsket smag bør man først skylle papirfilteret med varmt vand. Derefter kommes den malede kaffe i filteret og overhældes med 94 °C varmt vand, indtil kaffen er dækket med ca. 1 cm vand.

Et lille tip: 94 °C opnås nogenlunde, hvis man bringer vand i kog i elkedlen og derefter lader kanden stå i 1 minut uden låg.

Lad kaffen trække ca. 30 sekunder og hæld derefter resten af vandet over i cirklende bevægelser. God fornøjelse med den lysristede kaffe!

Vorres produkter til tilberedningen af lys filterkaffe:

   
Barista kaffekværn
-28 %
Desværre udsolgt
Barista kaffekværn
Kværn kaffen i hånden til enhver tid
209 DKK 149 DKK
Barista håndkaffefilter
-34 %
Desværre udsolgt
Barista håndkaffefilter
"Pour-over": Nem kaffebrygning i hånden til frisk, aromatisk kaffe
129 DKK 85 DKK
Barista-kaffekande
Desværre udsolgt
Barista-kaffekande
"Pour-over": nem overhældning af kogende vand gennem filter af rustfrit stål
249 DKK