×
Tchibo bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige shoppingoplevelse. Når du besøger vores website, accepterer du brugen af cookies. Få mere at vide
Luk
Badeværelsestekstiler

Badeværelsestekstiler

1

Badeværelsestekstiler til dit eget wellnesscenter: badehåndklæder, bademåtter og meget mere

Det oplivende brusebad om morgenen, det afslappende karbad om aftenen, når du gør dig i stand til byturen og det midtimellem – du bruger meget tid på badeværelset. Derfor skal dette rum indrettes så lækkert og behageligt som muligt. Med hyggelige badeværelsestekstiler fra Tchibo kan du forvandle dit badeværelse til en wellnessoase. Se vores lækre bademåtter, lodne håndklæder etc., og brug vores nyttige tips til at finde netop det, du leder efter.

Sådan finder du de rigtige badeværelsestekstiler

Den rigtige bademåtte

Med en blød bademåtte med høj sugeevne får du en dejlig fornemmelse af velvære, så snart du går ud af brusekabinen. En let ruet overfladestruktur betyder, at du står fast. Hvis du ikke synes, at en model af bomuld er lækker nok, kan du i stedet vælge en bademåtte af mikrofiber – her finder du ekstratykke og ekstrabløde varianter. Som regel har bademåtterne en skridsikker bagside med belægning, så du står helt fast. Hvis du har gulvvarme på badeværelset, skal du gå efter belægninger, der er kompatible med denne opvarmningsform. De løsner sig ikke fra måtten ved opvarmning.

Badeværelsestekstiler som boligtilbehør

Du har ikke brug for dyrt tilbehør for at dekorere badeværelset på en tiltalende måde. Lækre håndklæder er ikke kun praktiske og nødvendige, de kan også give badeværelset et visuelt løft. Hvis dit badeværelse f.eks. er i en diskret hvid farve, kan du give det et frisk pust med pangfarver og iøjnefaldende mønstre. Til badeværelsesmøbler af træ eller natursten passer blide pastelfarver og jordfarver rigtig godt. Men også hvide håndklæder, der kombineres med ensfarvede håndklæder i en anden farve, giver en flot effekt. Håndklæder i forskellige design giver ikke kun afveksling – det betyder også, at hvert familiemedlem hurtigt kan finde sit eget håndklæde.

Lodne håndklæder og deres pleje

Et nyt håndklæde er så dejligt blødt. Men hvordan forbliver det loddent så længe som muligt? Det er faktisk bedst at droppe skyllemidlet, og du skal også helst lade være med at stryge dine håndklæder. Det bedste, du kan gøre, for at badehåndklæderne bliver ved med at være lodne, er at tørre dem i tørretumbleren efter vask. Den konstante, varme luftstrøm får fibrene til at rejse sig, så stoffet bliver dejligt blødt. Tørretumblingen har desuden en anden positiv effekt: Den fjerner på praktisk vis alle fnug fra håndklædet.

Badeværelsestekstiler, der kan kombineres med hinanden

Ud over badehåndklæder og bademåtter er der masser af andre muligheder for at skabe et helstøbt look på badeværelset. Brug f.eks. matchende vaskeklude eller en badekåbe i samme farve. Til særligt afslappende øjeblikke bør du unde dig selv badeværelsestilbehør som lækre badekarspuder. Her er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten. Endelig skal dine badeværelsestekstiler og dit badeværelsestilbehør ikke kun passe til badeværelsets farvetema, men også være funktionelle.

Vær opmærksom på kvaliteten, når du køber badeværelsestekstiler

Høj vævetæthed

Når det gælder badehåndklæder, foretrækker de fleste mennesker en lodden og blød model. De skal også være meget slidstærke. Vævetætheden er en god målestok for, om produktet lever op til disse krav. De fleste håndklæder til husholdningsbrug har en vævetæthed på ca. 450 gram pr. kvadratmeter. Det kan du gå efter, når du søger efter et badehåndklæde, der passer perfekt til dig. Hvis værdien er højere, f.eks. 500 eller endda 600 gram pr. kvadratmeter, kan du være sikker på, at der er tale om et dejligt loddent og tykt håndklæde. Hvis du foretrækker tyndt stof, skal du ikke se på vægten, men gå efter kvalitetsmaterialer og omhyggelig forarbejdning.

Hurtigttørrende stoffer

De kunstige mikrofiber tørrer hurtigst, da de tørrer op til ti gange hurtigere end bomuld og behøver alt efter vævetæthed, forarbejdning og fugt ofte mindre end en time for at lufttørre helt. Derfor er mikrofiber ikke kun velegnet til rejsehåndklæder, men også badeværelsestekstiler som bademåtter, der udsættes for en høj belastning. Det er ligeledes en god forebyggelse mod bakterievækst. Bomuld er godt og anbefalingsværdigt til det hyggelige badehåndklæde, der normalt har 24 timer til at tørre i. Bomuld har andre vigtige fordele såsom at være meget hudvenligt – især hvis du bruger økologisk bomuld. Hvis du derimod bevidst går efter et hånd- eller badehåndklæde, der tørrer hurtigt, er en bomuldsblanding med syntetiske fibre som polyamid eller polyester et godt valg.

Sugeevne

Kunstigt fremstillet mikrofibermateriale er det stof til badeværelsestekstiler, der har den bedste sugeevne. Ved fremstillingen opstår der hulrum mellem fibrene, der kan optage en masse vand. Bomuld kan også opsuge en vandmængde på ca. fire gange egenvægten. Ved en direkte sammenligning mellem eksempelvis et mikrofiberhåndklæde og et frottéhåndklæde skal det sidste være meget tykkere og kraftigere for at opsuge samme vandmængde. Det er en ulempe, når du har brug for et håndklæde til sport eller ferien. Og i øvrigt: nye håndklæder har ofte en coating. De har først deres fulde sugeevne efter nogle gange i vaskemaskinen.

Stoffer, der er lette at pleje

Du bør vaske dine badeværelsestekstiler ved høj temperatur af hygiejniske årsager. Bomuldshåndklæder af høj kvalitet kan du vaske ved 60 grader. Er håndklæderne hvide, kan de endda tåle 95 grader. Så kan du virkelig være sikker på, at du holder et fuldstændigt rent håndklæde i hånden. Selv fine håndklæder med broderi kan som regel maskinvaskes ved 40 grader. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke overfylder tromlen, når du skal vaske dine badeværelsestekstiler. Når det gælder bademåtter, kan det endda give mening at vaske dem for sig selv.

Vores løfter om badeværelsestekstiler

Hos Tchibo kan du finde mange forskellige badehåndklæder, bademåtter etc. til at forskønne badeværelset med, så det bliver et sted, hvor man slapper af og føler sig godt tilpas. Hos os tager produktionen udgangspunkt i funktionelle kvalitetstekstiler. Du kan kende kvaliteten på TCM-mærket, der er forkortelsen for "Tchibo Certified Merchandise". Andre informative mærker giver dig vigtige garantier om kvalitet, når du køber badeværelsestekstiler i vores onlineshop. "LAVET MED OMTANKE“ er eksempelvis et mærke, der viser, at produktet er bæredygtigt fremstillet. Mærket "Med økologisk bomuld" viser dig, at mennesker og miljø nyder godt af økologisk dyrkning.