×
Tchibo bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige shoppingoplevelse. Når du besøger vores website, accepterer du brugen af cookies. Få mere at vide
Luk

Tchibo fejrer fødselsdag!

Duften af frisk kaffe, stilfuld mode for hele familien og inspirerende idéer, der gør hver dag en lille smule skønnere - det er hvad Tchibo har stået for i syv spændende årtier. Det skal fejres!

Vind 1 ud af 3 wellnesssæt til dig!

Slap af i hverdagen! Af og til har alle brug for et øjeblik for sig selv. Der kommer vores sæt til styrke, ro og velvære helt rigtig.
Disse produkter gør krop og sjæl glad.
Deltag nu & vind
Vores jubilæumstilbud

Tchibo Jubilæumskaffe

Vi fejrer vores 70-årsdag med en helt bestemt specialitet. Vores Caffè Cream jubilæumsudgave er lavet af 100% arabicabønner, frisk høstet i Honduras og omhyggeligt forarbejdet i vores risteanlæg.
En meget speciel historie

70 år med Tchibo

Kære kunder, I ved det sikkert allerede: Der er lang vej fra kaffepakker med posten til bæredygtige temaer. Vi har altid forsøgt at forstå, hvad I efterspørger, så vi kan opfylde jeres ønsker. Tchibo er i dag, 70 år efter grundlæggelsen, i topform. Tradition, nysgerrighed, idéer, mod og kundernes tillid er opskriften på succes. Er du med på en lille tidsrejse gennem de forskellige årtier? Rigtig god fornøjelse.

Der tages fat

Krigen sidder stadig i kroppen på tyskerne. Men Max Herz og Carl Tchiling-Hiryan har næse for det, der dur: Kaffe og dermed en tår normalitet i hverdagen – og så endda som pakkepost. Det må da kunne lade sig gøre. Højdepunktet er, at den nyristede kaffe er pakket i gennemsigtige dåser, servietter og viskestykker. Det kan kunderne godt lide. Mange daglige fornødenheder er en mangelvare på det tidspunkt.

Glæde

Hver postpakke indeholder Tchibos katalog med praktiske tips og spændende historier. Gratis. Læserne synes, det er pragtfuldt. På den måde skabes der et bånd med kunderne, der er baseret på tillid. Til jul er der endda en lille gave til alle kunder.

Delikat

Nu kommer Tchibo Gold Mocca i handlen. Friske bønner direkte fra oprindelsesstedet til fornuftige priser og altid nyristede. Gold Mocca bliver hurtigt den mest drukkede kaffe i Tyskland.

Innovativ

Drikke kaffe stående? Det gjorde man ellers ikke dengang. Men Tchibo gør det muligt. Kunderne kan lade sig forkæle i filialen eller prøve kaffen før køb. Prisen på 20 pfennig pr. kop med fløde er mageløs og slet ikke til at slå. Det er en helt lille byfest, hver gang en ny filial åbner.

Hvor sjovt

I mørkeblå jakkesæt med bowlerhat og slips rejser Tchibos kaffeeksperter til Afrika og Sydamerika. Alle de steder, hvor der vokser god kaffe. Hele Tyskland griner og ved, hvem den sympatiske og let aparte kaffeekspert W. Pithey er. Han er i mange år Tchibos ansigt i reklamerne.

Overraskende

Hvordan kan Tchibo spare kunderne den lange tur til filialerne? Tchibos kaffe fås nu som nyristede bønner eller bønner, der males på stedet, på de bedste bagerier – praktisk som en slags minifilialer. ”Depot“-ideen ser dagens lys og bliver en kæmpe succes. I begyndelsen af 70’erne er der allerede næsten 2.900 depoter i hele Tyskland.

Vanvittigt

Det er næsten ikke til at tro: Ure, bøger, smykker, service, tennisketsjere, cykler… kan man få det hele i en kaffehandel? Det, der begyndte meget lille, bliver til et helt nyt butikskoncept: forbrugsartikler fra Tchibo! Med stor succes. Der bliver f.eks. langet 9.000 skihjelme, 433.000 ure og 800.000 kogebøger over disken… om ugen! På den måde solgte Tchibo ofte mere på en uge end en specialbutik på et år.

Nydelsesfuld

Tchibo opdager en ny smagsretning: mildere kaffe, der er skånsom for maven. Tchibo 'Neue Milde', senere 'Feine Milde'. Kaffen bliver til en salgssucces og er i dag bestselleren blandt Tchibos forskellige kaffetyper.

Stærk

Hvem tænkte dog på espresso i 1984? Det var begrænset til de få, der var vilde med Italien. Tchibo så som de første trenden og indførte ”Picco”. En stærkere espresso og dertil en patenteret kaffemaskine. Det første år blev der solgt over 200.000 maskiner.

Åh, hvor dejligt!

Tchibo går efter at blive den bedste kaffeudbyder. Men hvordan viser man kunderne det? Med et nyt og overbevisende varemærke, der indføres det år – og som alle kender i dag.

Udvalg

Hvordan smager kaffe fra Afrika, Sydamerika eller Brasilien? Hvordan smager det, når man blander kaffesorterne? Nu kan kunderne i alle Tchibo-butikker sammensætte deres egen kaffeblanding – med venlig vejledning fra Tchibo-medarbejderne. Kunderne tager imod muligheden med åbne arme.

Forandring

Fuldstændigt uventet falder Muren i november 1989. Tchibo starter sin ekspansion mod øst for fulde gardiner. Tchibos medarbejdere gjorde et godt arbejde. Med mod og masser af improvisation går det over stok og sten i det tidligere DDR og lande som Polen, Tjekkiet og Ungarn. Der var intet koncept – men stor begejstring. I dag er Tchibo markedets førende virksomhed i mange lande.

Online

Tchibo har i årtier sendt kaffe og brugsartikler direkte til kunderne. I 1997 starter Amazon sin internetsucces. Samme år lanceres Tchibos onlineshop. Virksomhedens viden om direkte salg er en fantastisk hjælp.

Kompakt

Dejlig, frisk kaffe ved et tryk på en knap – nemt og ukompliceret. Tchibo gør det muligt! Med Cafissimo lancerer Tchibo det første kapselsystem med tre brygningstrin: crema, espresso og filter.

Tilgængelig

Nu fås vores Tchibo Privat Card. Et bonusprogram med gode tilbud til trofaste kunder. I dag hedder det ”Tchibo Card”. Næsten 7 millioner kunder har dette kort. Det er ægte tillid.

Bæredygtighed

Tchibo skylder sine leverandører af kaffe og brugsartikler en stor tak. For Tchibo er det en selvfølge at gøre alt for at arbejde hen mod forbedrede levevilkår for samarbejdspartnerne. Bæredygtig handel – konsekvent og sporbart – er et løfte. Tchibo er pioner inden for mange områder og er velrenommeret over hele verden. Bæredygtig handel og respekt for miljøet har været omdrejningspunktet i vores virksomhed siden 2006. Derfor fik Tchibo tildelt den tyske bæredygtighedspris i 2016. Så Tchibo er på vej … men der er stadig rigtigt meget at tage fat på.

Web-lancering i Danmark

Tchibo lancerede sin webshop i Danmark på valentinsdag i 2017, som det første land i Norden. Denne kærlighedshistorie er sidenhen også kommet til Sverige, og skandinaverne kan nyde godt af en bred vifte af produkter af god kvalitet til overkommelige priser. På webshoppen under ”Tchibo Tirsdag” findes hver uge nye temaer og kollektioner som indebærer produkter for hele familien, hjemmet og meget mere. Med Tchibo Tirsdag får kunderne muligheden for nemt at opfange og afprøve nye trends og stilarter.

Taknemmelighed

Vi ser tilbage på 70 turbulente år med gode og dårlige tider. Men vi kan takke jer, kære kunder, for, at vi i dag har styrken og begejstringen til at gå nye veje. I fællesskab bygger vi videre på vores erfaring.
Vidste du det?

Den første Tchibo butik

åbnede i 1955 i Hamborg.

Stadig før amazon.de

går tchibo.de i 1997 online.

Over 1 Million børne-gummistøvler

solgte Tchibo de sidste 3 år i Tyskland